Behandlinger
Som tilbydes hos mig
Jeg vil altid gerne tage en snak om hvilken behandling, som passer bedst til dig.
Zoneterapi
Zoneterapi kan med fordel anvendes til:
– Allergi og astma
– Fordøjelsesproblemer
– Hovedpine/migræne
– Styrkelse af immunforsvar
– Menstruationssmerter
– Hormonelle ubalancer
– Overgangsalder
– Muskelspændinger
– Ryg, skulder og nakkeproblemer
– Stress/ uro i kroppen
– Bivirkninger ved konventionel kræftbehandling
– Iskias smerter
– Barnløshed
Massage
Jeg er udannet TKM massageterapeut på Dit alternativ i Odense.
TKM står for traditionel kinesisk medicin, hvilket vil sige det er en østlig forståelse af kroppen og vores energisystem. Kineserne arbejder udover vores blodkredsløb, lymfesystem og nervesystem med et energisystem, nemlig meridiansystemet. Dette system transporterer Chi, vores livsenergi.
De 12 meridianer vi har styrer hver nogle bestemte muskler og står for et bestemt organ. Livsenergien skal kunne flyde frit i meridianbanerne for at vores krop er i balance. Bliver energien blokeret et sted giver det smerter eller ubehag. Ved hjælp af meridianpunkter på hænder og fødder kan jeg gøre massagen blidere og langt mere effektiv. Jeg kalder det for mine genvejstaster.
Jeg laver selvfølgelig helt almindelig massage, hvor jeg afspænder, løsner og blødgør dine muskler så ophobede affaldsstoffer kan hjælpes væk.
Healing
Der er rigtig mange former for healing, det jeg har lært hedder Reiki healing.
Selve ordet Reiki er Japansk og betyder universel energi. I Reiki healing kanaliseres universel energi ned gennem healerens krop og ud gennem hænderne. Energien er universel og jeg dræner derfor ikke mig selv når jeg healer og vi overfører heller ikke negativ energi til hinanden.
Reiki aktiverer kroppens egen evne til healing, det løsner blokeringer, giver støtte gennem sorg og kriser, dæmper angst, stress, uro og renser på både det fysiske og det psykiske plan og giver ny energi til både krop, sind og ånd.
Reiki foregår ved du ligger på min briks med tøj på og et tæppe over dig. Jeg vil så lægge mine hænder i forskellige positioner på din krop oven på tæppet. Mine hænder holdes på de forskellige positioner så længe jeg mærker der er behov for det.
Energien kan mærkes i form af en prikken, sitren, varme eller kulde. Nogen mærker ingenting. Det er ikke nødvendig at mærke noget for at healingen virker. Reiki energien går også selv derhen hvor du har brug for den. Det kan godt være du har ondt i knæet og vil have det healet, men måske mener Reiki og dit system noget andet og så det der healing løber hen.
Nada
NADA kan bruges af alle. Det kræver ikke en diagnose. Kernen i NADA er at finde ro og blive bedre til at lytte til sig selv.
De første behandlinger er meget stresslindrende her og nu. Senere er fokus mere på indre ro og fordybelse, så du kan finde nye strategier for dit liv. Mange siger at NADA giver dem ro og styrke til at kunne være i deres krop.
NADA er et non verbalt standardprogram udviklet af psykiater Michael Smidt på Lincoln Hospital.
NADA er recovery samt empowerment og ikke en lægelig eller medicinsk behandling.
NADA er som udgangspunkt en gruppebehandling.
NADA er et supplement til andre metoder og bør foregå inden disse, da eksempelvis samtaler, medicinsk behandling, coaching, mindfulness m.m. vil profitere af NADA.
"NADA er en stille samtale med dig selv"
Metoden støtter personlig udvikling og fremmer egne ressourcer.
Tankefeltterapi
Tankefeltterapi eller tft er en behandling af vores meridianer altså de her energibaner vi har i kroppen. Behandlingen går ud på at få vores to hjernehalvdele til at arbejde bedre sammen og på den måde mindske eller fjerne psykisk ubehag eller angst.
I tft går behandlingen bla. ud på at man med en finger tapper eller banker på en kombination af akupunktur-punkter, ruller med øjne, nynner i 5 sekunder mens man mærke følelsen af det ubehag eller den angst vi arbejder med.